Om Run-Koege-Run

Run-Koege-Run er et motionsløb med tre forskellige ruter på hhv. 3km, 5km og 7km. Run-Koege-Run er et løb for alle, der kan løbe eller gå. Løbet starter og slutter i Ellemarken.

 

Run-Koege-Run er et produkt af mikrovirksomheden, som en gruppe unge, ambitiøse drenge står bag. De har en større målsætning med løbet. Drengene ønsker at aktivere køgeboerne i et fællesskab, samtidig med at de vil udbedre Ellemarkens image ved at byde folk ind i området og vise, hvad en gruppe engagerede unge mennesker kan igangsætte. Drengene har organiseret sig i afdelingerne; design og produktion, HR og økonomi, kommunikation og markedsføring og salg og sponsorer.

 

Om drengene

Syv friske drenge fra Køge arbejder ihærdigt på at få stablet løbet på benenene. De er meget glade for deres by og bydelen Ellemarken. Som aktive unge glæder de sig til succesoplevelser med motionsløbet på flere planer - både socialt, professionelt og personligt.

 

Om MYOB

Run-Koege-Run er et resultatet af flere samarbejder. Projektet er skudt i gang af Mind Your Own Business (MYOB), der siden 2010 har skabt grobund for mange virksomheder landet over. Mind Your Own Business har bl.a. vundet Kronprinsparrets Sociale Pris og er en organisation, der skaber udviklingsprogrammer for drenge i alderen 13-19 år. Med iværksætteri som omdrejningspunkt samler programmet det sociale potentiale i erhvervslivet og civilsamfundet i en fælles indsats, der skal styrke drengenes faglige kompetencer, sociale relationer samt deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Læs mere på www.MYOB.dk

 

Om venturepiloterne

Venturepiloterne er afgørende for hele setuppet, Mind Your Own Business. De er frivillige kræfter fra civilsamfundet, erhvervslivet og videregående uddannelser, der bruger en række timer hver uge i otte måneder på at støtte drengene og projektet. Venturepiloterne er motiverede og engagerede folk, der ønsker at sætte deres kompetencer og personlighed i spil for at gøre en forskel for en gruppe interessante teenagedrenge.

 

Om helhedsplanen

Siden september 2016 har Helhedsplanen samarbejdet med den landsdækkende organisation MYOB. Helhedsplanen støtter aktivt op om udviklingsprogrammet målrettet drengene fra boligområdet Ellemarken. Formålet med programmet er at lære de unge om iværksætteri, ansvar og hvordan de opretter deres egen mikrovirksomhed - med alt hvad det indebærer. Run-Koege-Run er etableret og holder til i Helhedsplanens lokaler.

 

Læs mere på www.helhedsplanen.dk

 

Om mentorvirksomheden

Som Mentorvirksomhed har Run-Koege-Run et samarbejde med HB Køge. Mentorvirksomhederne er professionelle sparringspartnere og spiller en stor rolle som bindeleddet mellem drengene og erhvervslivet.

Læs mere på www.hbkoge.dk
  • Logo
  • Logo
  • Logo
  • Logo